19. december: Sporadisk juledepression

Er der noget bedre boost til julestemningen end en domkirke fyldt med mennesker, levende lys og “Dejlig er Jorden” brusende i øregangen (man har vel lov til at være lidt kulturkristen)? Min datters skole holdt afslutning på skolens juleafslutning i byens domkirke. Og ukuelig optimist, som jeg jo er, havde jeg taget alle mine tre dejlige børn med. Da vi så tilfældigvis kom til at sidde ved siden af præsten, tænkte jeg, “nu kan det ikke gå galt, kun artige børn sidder ved siden af præsten, og i modsat fald kan man vel håbe på lidt positiv afsmitning”.

Utallige personer kan bevidne, at dette ikke var tilfældet. Min knap 2 1/2 årige søn kunne ikke se værdien i den højtidelige stemning, men syntes i højere grad, at sidegangen (gudsketakoglov opdagede han ikke midtergangen) var som skabt til løbe-/glidebane. Han var også meget fascineret af de akustiske forhold i kirken, og havde man været en mor med større rummelighed, havde man sikkert følt en stor stolthed og glæde over at se sin søns fascination over, hvor højt han pludselig kan råbe og skrige, når hun insisterer på, at det er tilstrækkeligt at gå stille og roligt rundt og kigge på de flotte vægmalerier eller det søde, tykke Jesus-barn. Den rummelige mor ville måske endda synes, at det er okay med lidt utidig opførsel, for børn er børn, og dem må man jo ikke hindre, det står der selv i Bibelen. Den rummelige mor ville også være ligeglad med, at alle mennesker kigger på hende og det livlige barn, som bortleder en del opmærksomhed fra skolens pigekor. Hun ville måske ligefrem nyde den gratis opmærksomhed.

Lige dér i kirken var jeg (heller) ikke den rummelige mor. Jeg var derimod den frustrerede mor, der flygtede ud i kirkens forgang og håbede, at præsten snart ville stoppe sin (måske, skal ikke kunne sige det) interessante prædiken, så orglet kunne komme i gang med at overdøve det hysteriske barn. Engang vil det sikkert lykkes mig at bevæge ud i offentlige rum uden den til alle tider overhængende fare for et hysterisk anfald (fra mor eller barn). Men indtil da må jeg leve med sporadiske juledepressioner over mine børns manglende samarbejdsvilje.

Nu vil jeg bevæge mig og mine børn hen til den nærmeste bakke og give dem nogle seriøse barndomsminder. For en god mor lærer sine børn, at det er klogt at kælke i medvind og dumt at spise gul sne.