3. december: Man gjorde en nisse fortræd

Min begejstring for nisser og deres væsen har nået nye (eller rettere betegnet – lavere) højder. Jeg har nemlig fundet ud af, at man på det groveste kan udnytte Nissens status som folkehelt herhjemme. Hvis man altså er en ussel mor, der ikke kan sætte sig selv i respekt og få sine børn til at makke ret uden at tage usle kneb i brug. Usle som i “Nissen kan se og høre alt, og hvis man ikke opfører sig ordentligt, så kommer Nissen ikke”.

Ja, det kom jeg altså til at sige til min 4-årige søn i morges, da tiden igen var ved at løbe fra os, og han mente, at der da lige var tid til en lille “hvem er mest stædig”-dyst. Det var der så ikke, og jeg kunne ikke lige finde den voksne mor i mig. I stedet kom der de dér grimme ord ud af min mund. Så kan man næsten ikke synke lavere. Det nærmer sig jo helligbrøde. Jeg er sikker på, at Nissen (hvis han altså findes, jeg er ikke helt sikker) føler sig meget forulempet og misbrugt og rasende over, at jeg har misbrugt hans navn og goodwill for at få gennemtrumfet lidt forældreskab.

Ikke desto mindre virkede det. Men det mente man jo også i gamle dage, da man levede efter parolen “den man elsker, tugter man”. Mon ikke det er mig, der burde straffes lidt for min opførsel? Jeg lover, at jeg aldrig gør det mere, Nisse!