5. december: En god dag at være mor

småkage 5. december: En god dag at være morI dag er en af de dage, hvor jeg har haft den der gennemvarme følelse af, at det jo er ret fantastisk at være mor. Vi har fået bagt tre forskellige slags småkager, manden har hjemme-lavet leverpostej, og børnene har været ualmindelig søde og rent faktisk leget og hygget sig sammen (det meste af tiden, men DR-byen blev ikke bygget på én dag).

Så er det, jeg kommer til at tænke over, om den gode mor-følelse kommer, fordi jeg har været husmoderlig, eller fordi børnene har været så eksemplariske. Måske en kombination, der får hele dette har familieliv til at gå op i en højere enhed og lugte lidt af lykke.

Nu kunne jeg så komme med et mavesurt opstød over den 2-årige, der, meget mod sædvane, laver ballade oppe i sin seng. Men oven på en hel dag forklædt som husmor er jeg simpelthen for træt til at konstruere sætninger med den rette saft og kraft. Så lad os blive lidt i “i dag er en god dag at være mor”-følelsen.

PS: Hvis nogen ved, hvordan man laver linjeskift i wordpress på en iMac, hører jeg meget gerne fra jer – har nemlig lige fået én af slagsen. Og den er åbenbart ikke helt gode venner med lige den tekniske detalje.

Kategori: Blog Tags:
2 kommentarer Del artiklen med vennerne:

  • Gretter

    3 slags.. så var det nok ikke vanilliekranse, efter vores opskift. Der bliver nemlig 130 stk der er vel ingen ved sine fulde fem der laver så mange småkager.

    Anyway, vi (mine tre drenge og jeg) deltog i den lokale småkage konkurence og blev slået på stregen af vores gode venner som havde dyppet deres orange-småkager i chokolade… usportsligt. :-D


  • Karoline

    Ej, det er også feje tricks. Alting vinder jo ved at blive dyppet i chokolade.


kommenter