6. december: Afsløret
Ja, så skete det, der ikke måtte ske. Og her taler vi ikke om pludselig opstået finanskrise i det lille hjem, en verdensomspændende juletræs-plage eller forbud mod ris a la mande. Det er meget værre: Min datter opdagede, da jeg i aftes listede ind på hendes værelse og puttede en pakke i hendes sok. Jeg prøvede at bortforklare det på alle tænkelige måder, men jeg tror, at den uoprettelige skade er sket. Tror min datter stadig på Nissen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg ikke er klar til, at hun ikke skal tro på Nissen mere. Uh, jeg synes, at det er svært og hårdt at give slip på sine små børn og erkende, at de er ved at være store børn.
Morale: Skal man udgive sig for at være Nissen, skal man saftsuseme gøre det ordentligt

Der er endnu ingen kommentarer - du kan starte det hele.