7. december: Din, min og vores jul

Når man flytter sammen, kan det godt være lidt af udfordring at eksportere sine juletraditioner. For man møder med stor sandsynlighed et nyt sæt juletraditioner, som modparten også gerne ser gennemført. Helt galt går det så, når der kommer børn ind i billedet. Så er det, som om ønsket om den perfekte jul i den grad multipliceres. Og den perfekte jul er ofte den, man kender, fra man selv var barn. Hvordan får man dog 2 x perfekt jul plus de uindfriede drømme fra ens egen barndom, som ens egne børn da skal have, til at gå op i en højere enhed? Jeg synes, at vi herhjemme har været rigtig gode til at finde en løsning, der passer os begge (hrm, jeg får for det meste lov at bestemme). Dog vil jeg gerne have indført, at børnene udveksler julegaver med den familie, de ikke ser juleaften, til familiejulefrokosten 2.juledag. Så varer forventningens glæde lige som lidt længere, og vi undgår følelsen af gaveræs juleaften, hvor den ene pakke åbner den næste. Her sætter min mand dog foden i bordet, for julegaver skal selvfølgelig gives juleaften, ellers udvandes hele ideen med juleaften. Og det er jo egentlig lidt min egen skyld, dét der gaveræs. Og man skal ikke begynde at lave om på traditioner. Nå, men nu har jeg fået lovning på en tur til Tivoli inden jul, så nu er jeg tilfreds.