9. december: Julehyggen fra Helvede

Det er ind imellem en lidt sur tjans at være julemanager herhjemme. Når dagen starter med en selvstændighedskrise klokken 7.15, kan det godt være noget af en udfordring at opretholde den rette julestemning. Du ved, den hvor man er samaritaner-god, og hvor ens tålmodighed er mere afvisende over for konflikter, raseriudbrud og gør-det-selv-anfald (og det er ikke manden, jeg taler om), end en teflonplade over for andefedt.

I dag har jeg haft julehyggedag med den 4-årige. Vi har blandt andet bagt småkager (nogle med nødder og kanel, og som den supermor, jeg er, deler jeg hellere end gerne ud af opskriften), købt et par julegaver (man må jo vise, hvor tingene kommer fra), været inde og kigge på nisseudstilling og drukket varm kakao. En rigtig hyggelig dag, bare os to, dejligt og skønt. Og så skulle man jo tro, at en hel dags tosomhed blandet med duften af nybagte småkager og et kalenderlys, der spreder midtvejs-mod-julestemning omkring sig, skulle være garanti for en rolig eftermiddag, hvor julestemningen på bedste yoga-vis breder sig i og omkring og mellem vore kroppe. Men i stedet har jeg kunnet sige velkommen til eftermiddagen fra Helvede, med sure, pirrelige, drillende og, ja, møgirriterende drenge. Og disse kommer oftest, når manden ikke er hjemme, før børnene sover og er søde igen.

Kategori: Blog Tags:
1 kommentar Del artiklen med vennerne:
  • Uhh, det er så ærgeligt når man nu er klar til det helt store julehygge og man så ikke får det glansbillede man drømmer om. Jeg kender det SÅ godt selv, mon ikke alle mødre gør det? :)


kommenter