Ah, endelig mandag
Nogle gange har jeg seriøst lyst til at smide ét eller flere af mine børn ud af vinduet. Og hvis jeg nu gør det fra stueplan, kan det vel ikke gøre den store skade, vel? Dét mener jeg jo selvfølgelig ikke (altid). Men lige nu er jeg glad for, at det er mandag igen.
For en del mennesker er fredag eftermiddag lig med, at en weekend fyldt med afslapning, frihed og nydelse står for døren. Sådan har jeg det ikke altid. Eller rettere sagt sjældent. Der er altså ikke meget afslapning over konceptet weekend, når man har tre børn. Bevares, man SKAL ikke op på et bestemt tidspunkt, fordi det ikke er særlig smart, hvis éns barn kommer for sent i skole. Og om de går rundt i nattøj til klokken 11 (eller hele dagen), er da komplet ligegyldigt.
Men har de mindste børn tænkt sig at benytte weekenden til at sove længe? Nej da. Og holder vi lige lidt fri fra det der temperament? Nej da, vi fyrer op for charmen, for mor og far skulle jo nødig gå hen og tro, at man er blevet apatisk, bare fordi det er weekend.
Men hvornår er det lige, at det begynder at være let at have børn? Nu har vi haft små børn i snart otte år. Man skulle jo tro, at vi så bare kører den på rutinen, men der er virkelig stadig dage, hvor vi kan kigge opgivende på hinanden. Hvor vi venter på, at den anden finder på et eller andet pædagogisk trick eller endelig opfinder den dér maskine, der kan sætte børnene på ‘mute’ eller ‘standby’.
Nu er børnene så udliciteret, og der er hele fire dage, til weekend og (Goddammit) en hel efterårsferie truer. Men med så mange andre ting i livet, viser det sig sikkert, at det ikke er så slemt som frygtet. Måske bliver det endda hyggeligt!
Er weekend hyggelig eller horribel eller midt i mellem for dig?
Jeanne
Lige netop denne weekend hører de horrible til! Og oh vé. Vi er kun halvvejs igennem!
Og efter weekenden venter efterårsferien.
Prøver at se optimistisk på det: Ungen kan da umuligt have energi til at opretholde det niveau udi ulideligt temperament i en hel uge! Det kan kun blive bedre!
Karoline
Børn kan meget mere, end man har fantasi til. Men ja, man må i perioder leve højt på mantraet “det er bare en fase”. Og så tilgive sig selv for at være en ond mor, fordi man synes, at det er så hyggeligt og afslappende, når sygdom gør afkommet halvapatisk og ude af stand til at mobilisere stridsånd.
Lise
Heldigvis, så er jeg ikke hjemme i eftersårsferien, når børnerne har fri. Nej jeg har nemlig fået billeter af min dejlige mand, som har givet mig lov til at tage fri en uge med min gode veninde. Så jeg ser frem til at kunne slappe af en uge, hvor min mand skal passe børnerne – nu må vi se om han klare det.
Karoline
Uh hvor lyder det lækkert. Jeg glæder mig tiil, at jeg får sparket mig selv i rumpetten og tillader mig selv den samme luksus – i stedet for at tro, at jeg er så uundværlig. Rigtig god ferie.