Bare dig og mig, mor

dig og migI dag har jeg haft min mindste søn hjemme. Vi har vandet blomster, puttet beskidte strømper i tørretumbleren, fundet blade i haven og besøgt min veninde og hendes dejlige lille “bibi” (for det hedder baby, når man kun lige er fyldt to). Og så har vi spist frokost sammen, bare ham og mig. Uden afbrydelser fra de to andre.

 

Nu sover han i barnevognen, og jeg nyder følelsen af at være fyldt op med nærvær. Og jeg er sikker på, at han har det på samme måde.

 

Det lyder jo som banaliteter. Men at være på tomandshånd med sin mor eller far er faktisk en luksus, når man ikke er enebarn. Og det er en luksus, jeg prøver at oppriotitere – og nyder hver gang, jeg tager mig tid til den totale opslugthed af ét barn ad gangen.

Kategori: Blog Tags: , ,
Ingen kommentarer Del artiklen med vennerne:

Der er endnu ingen kommentarer - du kan starte det hele.


kommenter