Blåt nyt hår!

Ja, sådan hedder det på Gustavsk herhjemme, når “Godt nytår” transformeres inde i den lille skønne knap 2 1/2 årige drengs mund, der for tiden frembringer så mange sjove konstellationer af det danske sprog. Hvor er det fantastisk at opleve et lille menneske bevæge sig ud i at lære at kommunikere!

Efter et brag af en fest i går har trætheden fået overtaget over vores familie. Farmand snorker på sofaen, den lille bobler i barnevognen, og de to store skiftevis stener foran fjernsynet og leger med deres julegaver, som heldigvis stadig er til stor fascination for dem. Jeg har en usædvanlig mangel på tømmermænd (jubiiii), har slettet de sidste spor efter aftenens fest (selv om det fordømte konfetti med sikkerhed vil pible frem fra revner og sprækker i lang tid endnu) og føler nu en stor ro og tilfredshed over at have overlevet et par hæsblæsende uger med megen festivitas og stress, dog overskygget af hygge ( i hvert fald det meste af tiden). På mandag venter hverdagen, og jeg kan ikke sige mig fri for at glæde mig en lille smule, også selv om det ødelægger den gode morgenrytme, hvor man (dvs. børnene) vågner, når de har lyst, og nogle dage går i nattøj hele dagen. Jeg glæder mig til den fred og ro midt på dagen, hvor jeg ikke skal tænke på sultne børn, at skifte bleer, tørre rumper, være konfliktmægler eller prise mig lykkelig over de korte stunder, hvor jeg kan tillade mig at fokusere på én ting ad gangen. Og jeg glæder mig til at få gang i bloggen igen.