Efter storm kommer stilhed
Efter tre dage med kalenderen overtegnet i julens og familiens navn sidder jeg tilbage med en meget tilfreds men også meget træt fornemmelse i kroppen. Det er også en meget velkendt fornemmelse, for hvert år d. 27.12. kigger min mand og jeg på hinanden og har “kan vi ikke gøre det lidt nemmere næste år?”-snakken. I begrebet “nemmere” ligger kravet om at skære væk og vælge fra, og det er en evne, der ligger ret langt fra vores natur. Vi er kompromisløse, hvad angår julen, også selv om det betyder, at vi ikke får snakket så meget med vores børn, som vi burde (en Nintendo Wii er en ganske udmærket forældreerstatning, mener de to store dog), er fuldstændig flade bagefter og overvejer konceptet “trope-jul”. Det er en skøn åbenbaring at opleve, at det gode liv også kan ligge i at spise julerester, samle sønnens Lego-julegave, putte under dyner og set julefilm.
Anette
Meget velkendt følelse: næste år skal vi tænke mere på os selv! Og ikke sige ja til så meget. Men lur mig; næste år gentager vi samme ræs, fordi vi heller ikke evner at skære fra. Vi vil jo også det hele! Selv om det tager pusten fra os. Har dog efterhånden slået fred med, at sådan er julen åbenbart for os. Vi elsker den! Og elsker herefter hverdagen dobbelt!
Karoline
Ja, græsset er ofte grønnere… Og vi har et helt år til at lade op, til det hele starter forfra igen