Jul på Bahamas – ja tak

“Jaaaaa mor, i dag er der kun én måned til jul!”, jublede min datter som noget af det første i dag. Og det har hun jo helt ret i. Det kan jeg selv se, når jeg kigger på kalenderen. Der er bare et eller andet, der ikke passer helt sammen i regnestykket, og det føles mere som et bagholdsangreb end forudsigeligt, at det er lige om straks, at nisserne skal findes frem fra julekasserne. Jeg mener – hverdagen er da kun lige gået i gang igen efter sommerferien, ikke? Min forstand kan ikke kapere det.

Måske der er noget fornægtelse på spil, der forhindrer mig i at indse, at nu’ det jul igen. For jo, jeg ELSKER jul, og jeg glæder mig til at pynte huset op og fylde det med levende lys, duften af vanillekranse og vidunderlig stemning. Men jeg kan allerede nu føle presset og forventningerne stramme garnet, som jeg forsøger at omdanne til den mest perfekte julesok fyldt med perfekte minder om en perfekt jul i en perfekt barndom til mine børn. For julen er lig med hygge og nærvær og tid til hinanden. Men inde i mit hoved er der travlt og ikke spor hyggeligt. Jeg forsøger at få rubriceret alle de små post-its inde i hovedet, der indeholder (mere eller mindre realistiske) planer, jeg gerne vil nå i løbet af de næste fire uger – såsom følgende:

* finde 3×24 unikke, brugbare og pædagogisk korrekte kalenderpakker fra den meget hemmelige nisse (almost done)

* pynte huset op, så det emmer af den helt rigtige “retro møder tradition”-julestemning

* bage småkager til jule-klippe-hygge i datterens klasse

* indkøbe gaver til min farmors pakkekalender

* bage småkager og lave konfekt til de ældste medlemmer af familien på begge sider

* bage småkager sammen med børnene

* have et juleforklæde som min faste december-belædningsgenstand, som den perfekte julebage-mor jeg er – uden et tage ét gram julefedt på

* regne ud, hvordan man undgår at give børnene sukker, men samtidig præsentere dem for julens repertoire af lyksaligheder

* sy en personlig og kreativ julesok til hvert barn i stedet for den masseproducerede, de allerede har

* sy unikt og overskudsagtigt juletræstæppe med børnenes navne på

* købe velovervejede og pædagogisk korrekte julegaver til børnene

* finde et sted med sne, tage stemningsfyldte fotos af mine perfekte børn og lave hjemmelavede julekort – bare fordi det er alt for letkøbt og traditionel en løsning at gå til en fotograf

* læse et afsnit i julekalenderbogen hver eftermiddag, mens vi hygger med the og hjemmebag og kalenderlys

* lave fantastiske juledekorationer sammen med børnene, gerne med børnenes hjemmelavede stearinlys

* lære børnene alle julesange udenad – måske endda gå lidt rundt i kvarteret og synge for folk og sprede julens glade budskab?

* deltage i samtlige julearrangementer, vi bliver inviteret til – måske endda selv holde juletræsfest for kvarterets børn?

* spille minimum et kvarters julesange på klaveret sammen med mine børn

* have klaret alle juleindkøb senest fjorten dage inden juleaften

* ikke drikke mig fuld til julefrokosten

Jeg troede, at det ville hjælpe at få juleplanerne ud af hovedet og ned på papir. Hvorfor lyder “Jul på Bahamas” pludselig som et arrangement, jeg gerne vil deltage i?