Kontrol >< lort nok?

Den anden dag overhørte jeg en samtale mellem to kvinder, hver med sit lille barn i hver sin barnevogn (og på forhånd undskyld for udleveringen). De havde en lang samtale kørende. Først gik snakken om forargelsen over, at én fra mødregruppen ikke havde skyllet sutten, inden hun proppede den i munden på barnet. Dernæst blev det nyeste afsnit af De Unge Mødre minutiøst diskuteret (utrendy som jeg er, følger jeg ikke med og kan ikke lire citater fra serien af mig til ellers stor underholdningsværdi).

Det var dog det sidste samtaleemne, der for alvor fangede min interesse. Den ene mor beklagede sig over, at det var hende, der var på barsel, hende der vaskede tøj, hende der sørgede for at få betalt regninger, hende der havde født og måtte amme tre gange hver nat. Hun syntes selv, at hun knoklede for at få deres familie til at fungere. Han kunne tage på job hver dag og havde fri fra barnet hver dag.”Og så vil han bare ud og stå på ski!”, spruttede det ud af hende. Som om han ville tvinge hende med på swingerclub eller ville omdanne hjemmet til rockerborg. ”Men det kan han altså godt glemme alt om, dét får han ikke lov til”, proklamerede hun.

Det får han ikke lov til? Et øjeblik blev jeg i tvivl - var det hendes barn eller hendes kæreste, hun snakkede om? Det var hendes kæreste, der havde været så fræk at nævne ideen om at tage med på den skiferie sammen med vennerne, som han har været afsted med de sidste syv år. Dén tradition kan så arkiveres og makuleres lodret, for kæresten er blevet far, og nu skal der nye boller på den børnevenlige suppe. Hun mener nemlig, at nu, hvor de har fået et barn, er deres liv forandret for evigt, og så kan man ikke leve som før. Altså, det har hun besluttet, at de er enige om. Problemet er, viser det sig, at han ikke er blevet taget med på råd, men er blevet påtvunget en fælles holdning. Han vil bare gerne være en far, der samtidig har tilnærmelsesvis kontakt til den person, han var, før han blev far. Eksempelvis ved at tage på en lille uges skiferie med sine venner.

Det er ikke let at være mand i dag. Kvinder vil ikke have klynkende tøffelhelte, nej, vi vil have gentlemen, der har pondus og gennemslagskraft. Men vi ender som husmatriarker, der mener at have patent på at styre, kontrollere og bestemme det hele – lige fra farven på plaiden, cd’erne i reolen, bilen i carporten til hvornår børnene skal komme, og hvordan manden skal være, opføre sig, mene, udtrykke sig og hvor meget rucolosalat, han skal spise om dagen. Er han heldig, får han et skur ude i haven, hvor han selv kan bestemme og sidde og fundere over, hvordan han dog har fået viklet sig ind i den spændetrøje af et forhold.  

Okay, nu skal jeg ikke være hellig. Jeg har selv været et hormon- og træthedsbefængt moderdyr, der har så lidt overskud, at man ikke under andre, manden især, nogle sjove oplevelser. Når man sidder alene hjemme med tre børn, og man overvejer, om man mon kan dø eller blive traumatiseret af udkørthed, så er det en noget hård melding, at manden sidder i et jagttårn og kigger ud i luften. Men nu er trætheden lettet, friheden kommet tilbage, og nu kan jeg igen tænke klart og rationelt. Jeg kan se, at jo mere frihed, jeg giver, jo mere får jeg selv. Jo mere man strammer sin partner i et tæt og kvælende greb, jo mere begrænser man sig selv og hinanden.

Konsekvensen kan blive tv-programmer som “Hjælp, min kone er skidesur“, hvor mænd letter lidt af trykket fra deres parforhold, som styres med hård hånd og sure miner af den kvindelig modpart (og siden det er på DR2, må det jo være alvorligt ment). Gør dig selv (og din kæreste) en tjeneste: Fik du ikke set programmet på DR2 i går, så kan du se det her. Lur mig, om du – efter at have hørt et par sandheder - ikke giver din mand “lov” til at drikke en øl med vennerne efter fodbold eller få den subwoofer tilbage ind i stuen igen (det sidste er bare for sjov – subwoofer, as if!).

Men pas på – det er skræmmende informationer. Så skræmmende, at DR har set sig nødsaget til at indlede programmet med advarsler og ansvarsfraskrivelse. De er simpelthen bange for at støde kvinder. Jeg synes ikke, at det er stødende eller kvindeundertrykkende. Jeg synes, at det er skideskægt. Hvad ville der mon ske, hvis TV2 vendte bøtten og lavede programmet “Dagens kvinde”? Så skulle du se ramaskrig og snak om seksualisering af kvindekønnet.

Vi kvinder har rigtig travlt med at styre hjemmet, styre vores børn og styre vores mænd. Hvornår lærer vi at styre vores trang til at ville styre det hele? Prøv for resten at sige ”kontrol” bagfra = “lort nok”.

PS: Så er der så visse mænd, der lige skal lære at opføre sig, som om de er mænd og ikke drenge, før kvinder kan begynde at tage dem alvorligt som ligeværdige parter. Eller de mænd, der tror, at livet er et tag-selv-bord, og at kvinden er sat på jorden for på bedste curlingvis at rydde alle forhindringer og ubehageligheder af vejen for ham, samtidig med at hun sørger for, at hans behov er fuldt tilfresstillet, som en anden modererstatning. Men det er en helt anden snak!