Krea-mor
Jeg har altid gang i et eller andet håndarbejde (og nej, jeg har hverken skåneærmer eller bøfformer i mit køkken, jeg kan bare godt lide at sy og strikke). Ofte kombinerer jeg strik til mine egne børn eller børn blandt veninder og familie med tv-kiggeri om aftenen (ja, så er jeg jo ikke helt doven, når jeg nu er produktiv på en måde, der kræver, at man sidder i sofaen).
Fra tid til anden går jeg også lidt små-amok på symaskinen, for det er alt andet lige lidt mere rentabelt tidsmæssigt, når man er i det utålmodige lune.
I går var jeg inde i en fed stofforretning i København og købte mig lidt halvfattig i babyfløjl og Liberty-stoffer (nej, ikke en ekstravagant, anglofil form for coke). Jeg fandt også de fineste mønstre fra Minikrea. Så nu skal der fabrikeres smækbusker, fløjlsbukser, tunikaer, veste og kjoler til den store krea-medalje.
Hvad er dine yndlings-sysler?

Der er endnu ingen kommentarer - du kan starte det hele.