Perfekte uperfekte børn

Jeg har de mest vidunderlige børn. Empatiske, kærlige, hjælpsomme, smukke, perfekte børn. De hygger sig sammen, er søde over for hinanden, hjælper hinanden, leger sammen, kysser og krammer mig og siger, at de elsker mig, spørger, om de skal hjælpe mig, rydder op efter sig – helt uden at jeg skal bede dem om det. Jeg bliver så fyldt med lykke indeni, når jeg ser på dem , og føler mig meget heldig. Det er mine børn. Jeg har bagt dem inden i min mave, og ud er kommet de tre dejligste kager, med hver deres vidunderlige fyld.

 

Men - nogle gange forandrer de sig til de mest trælse møgunger, der skændes, skriger, råber, roder, sviner, driller, smækker med døren, kræver uendelig opmærksomhed. Og ikke så sjældent sker det, især når jeg er træt og stresset. Og det får mig til at tænke tanker som  ”skulle jeg mon bare køre laaaangt væk, væk fra vasketøj, oprydning, konfliktløsning, oprydning, transport af børn, lektielæsning, oprydning, rengøring, indøb, aftensmad , men hvor der kun er mig?”.

 

Når så børnene er puttet og igen er tre engle, så forsvinder alt det grimme i mig, og jeg føler mig igen som verdens heldigste mor til de mest perfekte uperfekte børn i hele verden.

Kategori: Blog Tags: ,
2 kommentarer Del artiklen med vennerne:
  • Og det er lige netop derfor, at børn overlever – selv når de er allermest rædselsfulde. Lige når man er på randen af vanvid og klar til at kyle dem ud af vinduet – så skal de sove, og bliver så fredfyldte og nuttede! Fantastisk programmering!


  • Karoline

    Ja, jeg mener jo også, at barnets store søvnbehov er med til at opretholde den menneskelige befolkning. Smart at man fra naturens side får foræret time-outs.


kommenter