Retten til en børnefri pause

Jeg har lige puttet min 2-årige søn i barnevognen efter en hyggelig formiddag på en spontan fridag. Hver gang, ét af børnene har en fridag, kommer jeg i tanker om, hvor fantastisk dejligt og hvor vigtigt det er med denne tosomhed med hver enkelt barn. Og jeg lover mig selv at gøre det igen meget snart. Den ene dag har det dog med at tage den næste.

Noget af det gode ved små børn er deres relativt store søvnbehov. Det er simeplthen livsnødvendigt med en middagslur. Ikke mindst for forældrene. Så når jeg putter drengen i barnevognen med et smil og “ah, put dig under dynen, nu skal du have en lur, det bliver vel nok dejligt!” – så er det ikke bare snik snak, og fordi jeg er kvinde og har behov for at tolke, analysere og sætte ord på enhver handling og følelse, især andres. Det er ikke af hensyn til mit barns sproglige udvikling. Det er dybt egoistisk og egentlig også lidt sørgeligt. For jeg synes, at det er dejligt, når jeg kan putte min lille søn i barnevognen, og han lige så sødt og uden brok lægger sig til at sove, og det betyder børnefri pause. Dét siger jeg ikke, fordi jeg ikke kan holde ud at være sammen med mine børn, men fordi jeg er ærlig: Jeg har behov for en daglig børnefri pause, behov for fraværet af andres behov, krav og ønsker. Nogle gange bliver det kun til små, korte pauser nede ved vaskemaskinen eller fordi vi simpelthen ikke kan overleve uden økologiske rødbeder til frikadellerne.

Og frustrationen over de sammenlagt cirka millioner af timer, jeg har brugt på mine børn, når de ikke bare har lagt sig til at sove i barnevognen – den sidder stadig i kroppen. Jeg vil aldrig glemme desperationen over at måtte stå i regnvejr og to graders varme og køre barnevognen frem og tilbage på en helt bestemt måde i et helt bestemt tempo for at få barnet til at sove. Den jublende lykke og spontane sejrsdans, når barnet endelig overgav sig til søvnen. Frustrationen når han vågnede et kvarter senere. Og håbløsheden over at være en mislykket mor, fordi jeg ikke kan få mit barn til at sove.

Og nu vil jeg smutte, for jeg skal nå at slappe af, inden barnet vågner.