Moderskabsmyte nr. 2: Du får din krop tilbage efter fødslen

Min krop har været beboet i 3×9 måneder, og jeg har elsket at være gravid hver gang. Dog kommer der et tidspunkt i enhver graviditet, hvor man glæder sig til, at det lille væsen, der maser éns indvolde og tvinger én på toilettet, især i utide, på grund af spark i blæren, melder sin afgang, så man kan få sin krop tilbage. Men der kan man godt tro om igen!

For tiden efter fødslen er ikke kun lig med total symbiose med barnet og nybagt-mor-glød.  For det første vokser éns bryster på det groveste. Man kan ikke ligge på maven på gund af ømme, spændte og lækkende bryster, der kan blive så hårde, at de med garanti kan slå en mand bevidstløs. Disse attributter er imidlertid reduceret til frittilgængeligt spisekammer for barnet. Og hvor sexet føler man sig lige, når man må gå med ammebh og -indlæg 24 timer i døgnet i minimum seks måneder?

Dertil kommer et hævet og maltrakteret underliv, der gør ethvert toiletbesøg til en stor undvigemanøvre, som ender i en god omgang forstoppelse. Man må stadig ikke drikke alkohol eller spise udvalgte fødevarer af hensyn til den delikate modermælk. Man får mørke rander under øjnene på grund af søvnmangel, kroppen er øm og ikke så “fitnessagtig”, som den plejer (ha ha, god undskyldning).  På maven kæmper man så med at få den største gang skind stoppet ned i sine gamle bukser, har stadig vand i fødderne og mangler at smide 8 kg. Og sex, ja bare tanken gør lige så ondt som knibeøvelser (og der er ingen, der har været så venlig at minde om, at Tena også kan bruges til andet end ved vandafgang før fødslen), for ikke at tale om grumme efterveer.

Men ud er det lille væsen kommet, og pludselig er der meget tomt inde i maven.