Moderskabsmyte nr. 4: Det er hårdt at have blebørn
Udtrykket “blebørn” – med den lettere negative konnotation – har efter min mening udspillet sig selv. For selvfølgelig kan det da godt føles, som om man skifter lortebleer på akkord. Men ud over tørre hænder grundet håndvask og ture til skraldespanden med en fyldt og ildelugtende blespand, så er selve bleen vist det mindste issue.
Vanskeligheden består ikke så meget i selve bleen, men det menneskelige indhold i bleen, og her tænker jeg ikke på de menneskeskabte efterladenskaber, men barnet i alderen 1-3 år. I denne alder indfinder selvstændighedsalderen sig – dét, man i de politisk ukorrekte dage kaldte trodsalderen. I dag får man de positive briller i barselsgave og kan (bør) derfor se ens barns handlinger i et positivt lys. Selv når barnet smider sig skrigende på gulvet i frustration over, at det blev den grønne kop, når det nu skulle være den blå, er det bare en helt naturlig del af barnets sunde udvikling. Et barn, der tør sige fra, er et trygt barn med et solidt selvværd, bla bla bla…
Når barnet gennemgår denne fase, sættes dets forældre på “Den store Forældretest”. Det er nu, at man som forældre skal bevise, om man er gjort af det rigtige stof. Eller om man ikke kan klare mosten og bider i en pude i smug i desperation over at være forældre til et barn, der vil det, han ikke må eller kan, og ikke vil det, han skal.
“Den ultimative Forældretest” består i at være forældre til to børn i alderen 0-2 år.
Der er endnu ingen kommentarer - du kan starte det hele.