Moderskabsmyte nr. 7: Fædre kan det samme som mødre, undtagen at amme

   … men mødre kan ikke det samme som fædre.

Selv om vi er nået rigtig langt, hvad angår farens rolle / ansvar / tilknytning etc. i hjemmet og familien, så kan vi ikke komme uden om, at mødre ikke har (eller tager) den samme frihed og er mere bundet, i kraft af at det er mødre, der føder børnene og har den lange barsel. Fædre kan på sin vis ”holde fri” fra forældreskabet, i kraft af at han tager på arbejde hver dag, og at det bliver en naturlig ting, at han er væk hjemmefra. 

En veninde sagde engang, at fædre er flødeskumsforældre; de kan blæse og have mel i munden, de kan være forældre, når det lige passer ind i deres agenda. De kan slippe bekymringer, kan være væk hjemmefra uden at ringe hjem for at tjekke, om moderen nu også har husket, at det er bamsen med den lyserøde sløjfe, der er yndlingsbamsen, og at lillepus for Guds skyld skal have most og ikke blendet sine grøntsager. Det er måske sat på spidsen, men beskriver meget godt den frustration, man som mor kan stå med, når man føler sig som “Palle alene i barselsland”. Man havde egentlig glædet sig til at stå af toget og flytte ind, og så pendler han bare frem og tilbage.

Man taler om farens jalousi over symbiosen mellem mor og barn, og at konen/kæresten har mindre tid til ham. Denne jalousi er legal, den bliver beskrevet i en del litteratur, der vedrører forældreskab. Men hvor tit taler man om morens jalousi over for manden? Jeg har da flere gange set efter min mand med store hundeøjne af misundelse, når han tog på arbejde. I mine øjne havde jeg det hårdeste arbejde, selv om jeg jo “bare” var på barsel. De store udfordringer var at få barnet til at sove, finde på aftensmad og nå igennem Føtex, inden barnet vågnede i slyngen og begyndt at skrige og ville ammes (prøverum er ganske udmærkede til skabsamning) – og man har aldrig sådan rigtigt fri.

Den største barsels-udfordring var dog at holde mit store behov for personlig frihed nogenlunde nede samt at finde mig til rette med den skævvridning i ansvarsfordelingen, hvad angår huslige pligter og forældreskab. En skævvridning, som er et helt naturligt appendiks til forældreskabet, når vi endnu ikke har opnået fuld ligestilling. Måske er jeg bare en pseudofeminist, der ikke ønsker at tage skridtet ud i ægte ligestilling, for ikke på vilkår om jeg vil nøjes med seks måneders barsel med mine børn, fordi barslen skal deles millimeter-demokratisk med børnenes far.