Jordemoderundersøgelse

Du skal til jordemoder cirka fem gange i graviditeten, alt efter om graviditeten forløbet ukompliceret, eller om du har specielle behov.

 

Første jordemoderundersøgelse ligger oftest mellem uge 12-16. Jo længere hen i graviditeten, du kommer, jo oftere skal du til jordemoderundersøgelse.

 

Jordemoderen vil ved undersøgelserne måle dit blodtryk, undersøge din urin, mærke på din mave og undersøge, hvordan din livmoder og barnet vokser og lytte efter barnets hjertelyd (oftest efter 16. uge).

 

Cirka fra uge 28 vil hun bedømme barnets størrelse, og hvordan det ligger i livmoderen.

 

Jordemoderen vil fortælle om den normale fødsel, og der vil være mulighed for at snakke om amning, barsel, livsstil og dit velbefindende.

Del artiklen med vennerne: