Røde hunde (Rubella)
Røde hunde og graviditet er en dårlig cocktail. Det kan være farligt for dit ufødte barn, hvis du får sygdommen røde hunde, mens du er gravid.
Røde hunde øger risikoen for spontan abort og misdannelser af fosterets hjerte, hjerne, ører eller øjne i den første halvdel af graviditeten.
Hvis du har haft røde hunde, inden du blev gravid, har du dannet antistoffer mod sygdommen og har ingen grund til at være bekymret, da du kun kan få sygdommen én gang.
