Urinprøve
Når du skal til graviditetskontrol, skal du aflevere en urinprøve og have undersøgt din urin.
Du kan lave en urinprøve, når du ankommer til din læge eller jordemoder, eller medbringe den i et lille glas – husk bare, at den ikke må være mere end en time gammel, ellers skal morgenurinen på køl.
Din urinprøve undersøges for, om der er bakterier eller tegn på, at du er ved at udvikle graviditetssukkersyge, blærebetændelse eller svangerskabsforgiftning.
