<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Momblog.dk &#187; det første barn</title>
	<atom:link href="http://www.momblog.dk/tag/det-f%c3%b8rste-barn/feed" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.momblog.dk</link>
	<description>Alt om livet som mor (også det, de andre ikke fortæller dig)</description>
	<lastBuildDate>Mon, 13 Dec 2010 20:55:26 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.2.1</generator>
		<item>
		<title>Slap af, mødre</title>
		<link>http://www.momblog.dk/artikler/slap-af-m%c3%b8dre.html</link>
		<comments>http://www.momblog.dk/artikler/slap-af-m%c3%b8dre.html#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 12 Jan 2010 20:02:44 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Karoline</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[barsel]]></category>
		<category><![CDATA[det første barn]]></category>
		<category><![CDATA[supermor]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.momblog.dk/?p=2717</guid>
		<description><![CDATA[Det er ikke altid lige let at være forældre, især nybagt mor. Det kan nemlig være noget af en omvæltning, når man ankommer til &#8220;moderland&#8221;. Ud over et lille barn, en efterfødselskrop og søvnunderskud står man pludselig med en masse forventninger og krav til sig selv. Èn ting er at blive mor rent biologisk. Hvordan [...]<p>Post from: <a href="http://www.momblog.dk">Momblog.dk</a></p>
]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<!-- Easy AdSense V2.77 -->
<!-- Post[count: 3] -->
<div class="ezAdsense adsense adsense-leadin" style="float:right;margin:12px; border:#000000 solid 1px"  onmouseover="this.style.border='#FF0000 solid 1px'" onmouseout="this.style.border='#000000 solid 1px'"><script type="text/javascript"><!--
google_ad_client = "pub-7393477279307774";
/* 234x60, oprettet 23-08-09 */
google_ad_slot = "8822865159";
google_ad_width = 234;
google_ad_height = 60;
//-->
</script>
<script type="text/javascript"
src="http://pagead2.googlesyndication.com/pagead/show_ads.js">
</script></div><p><strong><a rel="attachment wp-att-2720" href="http://www.momblog.dk/artikler/slap-af-m%c3%b8dre.html/attachment/mor-og-barn"><img class="alignleft size-full wp-image-2720" title="mor og barn" src="http://www.momblog.dk/wp-content/uploads/2010/01/mor-og-barn.jpg" alt="mor og barn" width="300" height="201" /></a></strong></p>
<p>Det er ikke altid lige let at være forældre, især nybagt mor. Det kan nemlig være noget af en omvæltning, når man ankommer til &#8220;moderland&#8221;. Ud over et lille barn, en efterfødselskrop og søvnunderskud står man pludselig med en masse forventninger og krav til sig selv. Èn ting er at blive mor rent biologisk. Hvordan man bliver en god mor, er straks noget helt andet.</p>
<p>Det er imidlertid ikke information om, hvordan man bedst muligt passer og plejer sit barn, der er mangel på. Det bugner med bøger, magasiner og Internetsites om dét at være forældre, og konstant møder man idylliske billeder af glade børn og lykkelige familier. Denne overinformation kan, ifølge Lola Jensen, familievejleder og pt aktuel som brevkasseekspert i Go&#8217;Morgen Danmark på TV2, gøre forældre endnu mere usikre på sig selv i forældrerollen:</p>
<p>&#8220;Mange mødre har i dag meget store forventninger til sig selv og til, hvad de skal klare. De sammenligner sig selv og deres børn med andre og bliver inspireret af mødre, de læser om i familiemagasiner. Hvis de ikke føler, at de lever op til deres egne forventninger, eller hvad andre mødre klarer, fylder det dem med frustration og mindreværd&#8221;, siger Lola Jensen.</p>
<p><br class="spacer_" /></p>
<p><strong>Store forventninger</strong></p>
<p>Tidligere var børn mere eller mindre noget, der kom dumpende ind i familien. Sådan er det ikke længere:</p>
<p>&#8220;Dét at være forældre og en familie er gået hen og blevet et projekt. Man får ikke bare børn mere, det skal være på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. I dag er det ufødte barn den allerstørste forbruger&#8221;, forklarer Lola Jensen, der har 25 års erfaring med problemer i &#8220;Familien Danmark&#8221;.</p>
<p>Efter hendes mening er børn blevet statusobjekter. Ved at købe de &#8220;rigtige&#8221; ting, gå til de &#8220;rigtige&#8221; aktiviteter og vælge de &#8220;rigtige&#8221; institutioner til deres børn forsøger forældre at symbolisere, at de har styr på forældrerollen.</p>
<p>Ifølge Lola Jensen, kan de forskellige krav og forventninger til sig selv skabe frustrationer, hvis man som mor ikke føler, at man kan leve op til egne krav. Det indre &#8220;kaos&#8221; kan således resultere i behovet for ydre orden. Hjemmet er blæst for støv, barnet iklædes trendy tøj, byen traves tynd med barnevognen for at komme graviditetsfedtet til livs &#8211; alt sammen for at signalere, at man har styr på moderskabet.</p>
<p><br class="spacer_" /></p>
<p><strong>Projekt lykkelig familie</strong></p>
<p>Lola Jensen oplever, at det især er kvinderne, der bliver ramt af tårnhøje forventninger, når de bliver mødre. Forventninger, der ofte skubber barnets far lidt ud på sidelinjen:</p>
<p>&#8220;Mange mødre går ind i en &#8220;osteklokke&#8221;, hvor barnet og dét at være en god mor fylder det hele. I og med at det er moren, der tager størstedelen af barslen, ender hun ofte i rollen som den, der har styr på familielivet, det praktiske i hjemmet og pleje af barnet. Og så kan det altså være svært for mor at give slip på kontrollen og lade far komme mere på banen&#8221;, mener Lola jensen.</p>
<p>De fleste mødre kan dog gøre sig selv, barnet og barnets far en stor tjeneste ved at lade far komme mere på banen. Ifølge Lola Jensen, skal hun lade ham gøre tingene på sin egen måde og acceptere, at den kan være lige så god som hendes måde. Også selv om bukser og trøje ikke matcher. Det handler, ifølge familievejlederen, om at stole på, at han gør det godt nok, og føle, at man er god nok som mor, selv om man afgiver lidt af ansvaret for barnet.</p>
<p>&#8220;Far har lige så meget at skulle have sagt i forhold til barnet. Mange familier kunne have nytte af lidt omvendt ligestilling, for Far er ofte nedprioriteret i forhold til Mors status i hjemmet. Det kunne måske også give flere fædre til at tage en større del af barslen&#8221;, mener Lola Jensen.</p>
<p><br class="spacer_" /></p>
<p><strong>Brug din sunde fornuft</strong></p>
<p>Selv om Lola Jensen gerne ser mødre stole mere på sig selv og deres intuition, er hun ikke bange for at give den moderne mor et par gode råd med på vejen:</p>
<p>&#8220;Slap af og tro på, at du er den, der kender dit barn bedst, og ved, hvad der er bedst for lige netop jeres familie. Selv om det kan være svært, så lad være med at sammenligne. Fokusér på det unikke og positive ved netop dit barn og på alt det, du gør godt som mor&#8221;.</p>
<p>Ifølge Lola Jensen, kunne mødre støtte hinanden ved at være mere ærlige og indrømme, at det ikke altid er lige let. Kun ved at droppe perfektionismen kan man komme de høje forventninger til livs, vurderer familievejlederen.</p>
<p>Man kan mene, at det er paradoksalt, at eksperter i stigende grad opfordrer forældre til at stole på sig selv, når det vrimler med gode råd om forældreskab og børn fra de samme eksperter. Lola Jensen har en klar holdning til, hvad man som forældre skal gøre, når man farer vild i junglen af information og gode råd:</p>
<p>&#8220;Brug de gode råd, der passer til dig og din familie. Holdningerne til, hvad der er godt for børn, er mange og ofte modsatrettede, og moden skifter. Så er det da klart, at man bliver forvirret og usikker på sig selv, for hvad skal man tro på? Som en jydsk far engang sagde til mig &#8211; så er det godt, at der er så langt fra Sjælland til Jylland, for så kan de fikse ideer nå at blive gennemprøvet og fordampe lidt, inden de når herover. Og det kan der være noget om&#8221;, siger Lola Jensen.</p>
<p>Post from: <a href="http://www.momblog.dk">Momblog.dk</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.momblog.dk/artikler/slap-af-m%c3%b8dre.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Lykkelig uvidenhed</title>
		<link>http://www.momblog.dk/klummer/lykkelig-uvidenhed.html</link>
		<comments>http://www.momblog.dk/klummer/lykkelig-uvidenhed.html#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 03 Oct 2009 08:22:48 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Karoline</dc:creator>
				<category><![CDATA[Klummer]]></category>
		<category><![CDATA[det første barn]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.momblog.dk/?p=2011</guid>
		<description><![CDATA[Dét at vente sit første barn er da det mest magiske, man kan forestille sig. Lige indtil man begynder at sætte sig ind i, hvor stor en videnskab det faktisk er at være forældre.   Jeg har en veninde, der venter sit første barn. Det fylder mig med glæde og en vis nostalgi. For dét [...]<p>Post from: <a href="http://www.momblog.dk">Momblog.dk</a></p>
]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div><strong><a rel="attachment wp-att-2013" href="http://www.momblog.dk/klummer/lykkelig-uvidenhed.html/attachment/1353787707_0f3e4c0976"><img class="alignleft size-full wp-image-2013" title="1353787707_0f3e4c0976" src="http://www.momblog.dk/wp-content/uploads/2009/10/1353787707_0f3e4c0976.jpg" alt="1353787707 0f3e4c0976 Lykkelig uvidenhed" width="247" height="218" /></a>Dét at vente sit første barn er da det mest magiske, man kan forestille sig. Lige indtil man begynder at sætte sig ind i, hvor stor en videnskab det faktisk er at være forældre.</strong></div>
<div><strong> </strong></div>
<div><strong></p>
<p></strong>Jeg har en veninde, der venter sit første barn. Det fylder mig med glæde og en vis nostalgi. For dét at vente sit første barn er da det mest magiske, man kan forestille sig. Alt er nyt og spændende, og man svæver på en lyserød sky, i tryg forvisning om, at der snart kommer den mest perfekte baby ud, og at alt bliver helt vidunderligt. For sådan har jo man læst, at det er.  </div>
<div> <br />
Og det er her, det går galt – når man begynder at læse og på anden vis erhverve sig viden om, hvad det faktisk vil sige at blive og være forældre. For det er jo slet ikke så lyserødt og let og lige til, som man tror. I hvert fald ikke, når man begynder at sætte sig ind i, hvor stor en videnskab det faktisk er at være forældre, og hvor meget der kan gå galt, mens man venter på at blive det.</div>
<div> </p>
<p>Da jeg første gang stod dér med plastikpinden i hånden, var min første tanke naturligvis: ”To streger, tak!”. Og 20 sekunder senere” ”Please…?”. Dernæst undrede jeg mig over det latterlige i, at min fremtid skulle afgøres af en plastikpind (jeg, der ikke er særlig religiøs eller tilhænger af, at mit liv dikteres af ydre faktorer), og at der ikke følger plastikhandsker med i pakken.</p></div>
<div> </p>
<p>Havde jeg vidst bedre, ville jeg nok have gjort mig tanker som ”findes der alternativer til koldskål som soloernæring de første 12 uger af svangerskabet?”, ”hvordan undgår jeg at blive en omvandrende irritation over kommentarer til, at så lille en kvinde kan have så stor en mave?”, eller ”kan bryster virkelig fordoble størrelsen og blive så hårde, at de kan slå en mand ihjel, bare fordi der skal lidt mælk ud af dem?”.</p></div>
<div> </p>
<p>Eller hvis jeg havde kunnet se endnu længere ud i fremtiden &#8211; ”hvor længe kan en 1½-årig mon klare at holde pauser i vejrtrækningen på grund af hidsig gråd under hysterisk anfald?”, ”findes der mon en kategori i hysteriske anfald i Guiness Rekordbog, fordelt på længde, antal og interval samt opdelt i hysteri blandt henholdsvis børn og mødre?” og ”vil det mon nogensinde lykkes mig at kombinere følgende discipliner: ”at være mor til tre børn”, ”at sidde”, ”at drikke en hel kop kaffe” og ”at læse en hel artikel”, eventuelt udskiftet med ”at gennemføre en telefonsamtale” – uden afbrydelser?”.</p></div>
<div> </p>
<p>Disse tanker er jo banaliteter set i lyset af de store overvejelser, der følger med den nysgerrighed og evige higen efter at være en god mor, som man får i barselgave. Man kan nærmest ikke bevæge sig ind i et supermarked eller selv på en tankstation, uden at forældremagasiner eller ”Sådan bliver du en perfekt mor”-bøger dumper ned i hovedet på én. Som nybagt mor – eller såvel lettere branket mor til tre – er det en jungle af viden om, hvordan man dog skal bære sig ad med at undgå at traumatisere sit barn alt for meget, fordi det tilfældigvis har fået dig som mor. Studerer man de forskellige retninger inden for psykologi og pædagogik og familieterapi og parterapi og personlig udvikling (og der er mange!), vil man opdage, at man umuligt kan efterleve alle de råd, man kan læse sig til. For man kan jo ikke både være til samsovning i stor familieseng og have masser af pep i dobbeltsengen. Man kan ikke både dyrke ”Godnat og sov godt – her er det mig, der bestemmer, hvornår du skal sove” og på den anden side ønske, at barnet falder blidt i søvn uden gråd. Man kan ikke både dyrke storfamilien med mor, der er hjemmebagende serviceorgan 24 timer i døgnet, og samtidig være business-mor, der samtidig ser alle sine 24 nærmeste veninder hver uge, dyrker otte timers motion om ugen og bijobber i byens harmoniorkester.</p></div>
<div> </p>
<p>At være forældre er en evig balancegang fyldt med store paradokser. Man skal opdrage sine børn, men må ikke skælde dem alt for meget ud. Man skal vise sine børn støtte, nærvær og kærlighed, men må ikke rose dem alt for meget. Man skal vise sine børn tillid og indgyde dem tro på egne evner og mod på livet, men må ikke pace dem frem. Man skal beskytte sine børn og være lige tilpas bekymret, men må ikke pakke dem ind i bobleplast. Men først og fremmest skal man være tro mod sig selv og stole på sin egen mavefornemmelse. Når graviditeten indledes med tilbud om rutinemæssig scanning, og diverse eksperter gør en dyd ud af at tilbyde forældrekurser og hotlines for fortvivlede og usikre forældre, så er det da klart, at man kan blive en lille smule forvirret og tvivle lidt på noget så oldnordisk som intuition.</p></div>
<div> </p>
<p>Personligt er jeg glad for, at jeg ikke anede, hvad jeg gik ind til, da vi besluttede at få det første barn. For det har sparet mig en masse bekymringer, forudindtaget træthed og frustration, som jeg har levet i lykkelig uvidenhed om. Måske havde jeg slet ikke turdet blive mor? Det har heldigvis også givet mig utallige ensidigt positive overraskelser, for tænk at livet kan være så fantastisk og kærligheden så stor, bare fordi man har fået børn? Men alt dette vil jeg lade min veninde opdage med tiden. For man bliver jo ikke mor til tre sådan lige med det samme.</p></div>
<p>Post from: <a href="http://www.momblog.dk">Momblog.dk</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.momblog.dk/klummer/lykkelig-uvidenhed.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Det første barn &#8211; med livet på standby</title>
		<link>http://www.momblog.dk/artikler/det-f%c3%b8rste-barn-med-livet-pa-standby.html</link>
		<comments>http://www.momblog.dk/artikler/det-f%c3%b8rste-barn-med-livet-pa-standby.html#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 23 Aug 2009 22:06:12 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Karoline</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[barsel]]></category>
		<category><![CDATA[Charlotte Clemmensen]]></category>
		<category><![CDATA[det første barn]]></category>
		<category><![CDATA[moderskab]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.momblog.dk/?p=39</guid>
		<description><![CDATA[At være forældre er ikke kun lig med lykke. Man kan også føle sig usikker, angst, træt og så fyldt op af forældreskabet, at man får lyst til at smide barnet ud af vinduet. Det er der bare ingen, der tør sige højt, for de tror, at en god mor og far aldrig bliver træt af sit barn.<p>Post from: <a href="http://www.momblog.dk">Momblog.dk</a></p>
]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div><strong><a rel="attachment wp-att-140" href="http://www.momblog.dk/artikler/det-f%c3%b8rste-barn-med-livet-pa-standby.html/attachment/517122234_195215f3ba"><img class="alignleft size-full wp-image-140" title="517122234_195215f3ba" src="http://www.momblog.dk/wp-content/uploads/2009/08/517122234_195215f3ba.jpg" alt="517122234 195215f3ba Det første barn   med livet på standby" width="253" height="271" /></a>Hvis du føler, at et goddag til dit lille ønskebarn er lig med et farvel til følelsen af uafhængighed og ubekymrethed - så er du ikke alene.</strong> </div>
<div>  <br />
Du har lige lagt en perfekt make-up i dit morgenfriske ansigt og taget en nystrøget skjorte og et par stramme jeans på, som du uden problemer smutter i her en måned efter fødslen af dit første barn. Mens din lille guldklump sover engleagtigt i vuggen, lægger du sidste hånd på de ti forskellige slags hjemmelavet konfekt og nyder synet af de skinnende overflader over alt i dit smagfuldt indrettede hjem. Nu kan du bare vente på, at din mødregruppe kommer på besøg, så I kan snakke om, hvor vidunderligt og lykkeligt det er at være mor, at du aldrig har følt dig i større balance med dig selv, og at du og din kæreste aldrig har været tættere på hinanden. Ja, dit liv har faktisk aldrig været mere perfekt.</div>
<p> </p>
<p> Har du lige fået dit første barn, og kan du overhovedet ikke genkende denne beskrivelse af den første tid som nybagt mor? Føler du dig nærmere fyldt med tvivl, bekymringer, usikkerhed og ikke mindst træthed og mangel på overskud? Så kan du (og de tusindvis af andre nybagte mødre, der har det fuldstændig som dig) hente hjælp, forståelse og gode råd i bogen ”Baby på vej – Den allerførste tid som mor og far”, skrevet af Charlotte Clemmensen, der er psykolog, foredragsholder, familierådgiver og brevkasseredaktør.</p>
<p><strong> </strong></p>
<p><strong>Følelser i fokus<br />
</strong><br />
Charlotte Clemmensen har skrevet bogen for at hjælpe kommende og nuværende forældre til at forstå de forandringer, der sker før og efter fødslen af det første barn. Det er for de fleste en tid fyldt med glæde og kærlighed men også med usikkerhed, bekymring og tvivl.</p>
<p> </p>
<p>”Under graviditeten er der primært fokus på den fysiske del af dét at være gravid og blive forældre. Vi taler meget om graviditetens udvikling, fødslen og amning. De store psykiske kræfter, der er på spil, mangler der viden og information om. Jeg vil gerne være med til at skabe mere fokus på den store følelsesmæssige rejse, man begiver sig ud på, når man bliver forældre for første gang”, fortæller Charlotte Clemmensen om motivationen for at skrive bogen.</p>
<div><strong> </strong></div>
<p><strong>Bryd tabu</strong></p>
<p><strong> </strong></p>
<p>Hvis ”Baby på vej – Den allerførste tid som mor og far” også kan være med til at bryde det tabu, der er omkring de følelsesmæssige aspekter af forældreskabet, vil det glæde forfatteren. Hun håber, at kommende og nuværende forældre vil føle sig mere afklarede og bekræftede i deres nye identitet som mor og far. Og det er en status, der ikke kun rummer de idylliske forestillinger fyldt med lykke og glæde, mange forældre hører om og bliver inspireret af blandt andet fra medierne. Det er, ifølge Charlotte Clemmensen, forestillinger, der får mange forældre til at tvivle på sig selv som gode forældre.</p>
<p> </p>
<p>”At være forældre er jo ikke kun lig med lykke. Man kan også føle sig usikker, angst, træt og så fyldt op af forældreskabet, at man får lyst til at smide barnet ud af vinduet. Det er der bare ingen, der tør sige højt, for de tror, at en god mor og far aldrig bliver træt af sit barn. Mange forældre føler sig fanget mellem de her idylliske forestillinger om den perfekte familie og så virkeligheden, som den er. Dét tabu vil jeg gerne være med til at bryde. Forhåbentlig kan min bog være med til at få forældre, og især kvinder, til at begynde at være mere ærlige, sige tingene, som de er, og holde op med at tro, at de skal være så perfekte. Sådan er virkeligheden jo ikke ”, forklarer Charlotte Clemmensen.</p>
<p> </p>
<p>Hun håber, at mødregrupperne i større grad kan fungere som et støttende netværk, hvor man taler ærligt om tingene, end som en klub, hvor man konkurrerer om at være mest perfekt og lykkelig.</p>
<p><strong><br />
Livet på standby<br />
</strong><br />
Især mødre kan føle sig overvældede af den nye tilværelse som mor. Fra at være effektive og have den fulde frihed kan mange kvinder føle sig sat ud på et sidespor, mens manden tilsyneladende bare fortsætter livet, som intet var hændt. Hun kan måske ligefrem føle sig jaloux over, at han bare kan tage hjemmefra og holde fri fra faderrollen, mens hun må sætte sit liv på standby og koncentrere sig om barnet og hjemmet. Måske synes hun nærmest, at det er kedeligt bare at gå derhjemme med et lille barn og savner impulserne fra hendes ellers effektive hverdag.</p>
<p> </p>
<p>”Det kan være svært at føle sig splittet mellem forskellige identiteter, for eksempel ønsket om at være den perfekte mor på den ene side og ønsket om at udleve sine personlige drømme og ambitioner. Man bør være realistisk og holde op med at ville det hele på én gang. Jeg synes, at nogle kvinder burde tage deres moderskab mere alvorligt og værdsætte det store arbejde, det er at passe deres lille barn. Før i tiden tænkte man: ”Hver ting til sin tid”. Livet sættes lidt på standby, især når man bliver mor, og det har mange svært ved at acceptere,” fortæller Charlotte Clemmensen, der gennem mange år har arbejdet med gravide og nybagte forældre.</p>
<p><strong> </strong></p>
<p><strong>Far har også følelser<br />
</strong><br />
Den nye status som far er, ifølge forfatteren, ikke så lige til, som mange mødre bilder sig ind. Selv om manden på overfladen kan fortsætte sin tilværelse som før fødslen, så er der også mange følelser på spil hos den nybagte far. De kan have svært ved at tale om de vanskelige følelsesmæssige aspekter ved faderskabet og ønsker ikke at bekymre kæresten. Flere fædre, end man tror, bliver faktisk ramt af en efterfødselsreaktion. Det er Charlotte Clemmensens håb, at hendes bog kan skabe større åbenhed mellem forældre, så de kan tale om de følelser, det nye forældreskab vækker i dem.</p>
<p> </p>
<p><strong>På rejse i forældreland</strong></p>
<p><em> </em></p>
<p><em>”Rejsen i dette fantastisk forældreland er fyldt med glæde, besværligheder, bekymringer og store udfordringer og stopper aldrig, når billetten er indløst. Rejsen fortsætter, selv om børnene bliver store, men det er en helt anden historie!”.</em></p>
<p> </p>
<div>Sådan skriver Charlotte Clemmensen i sin bog. Man kan så bare håbe på, at forfatteren føler sig inspireret til at komme med en efterfølger, der beskriver tiden, når barn nummer to eller tre stiger på familietoget. For hvad gør man med alle sine følelser, når man har lyst til at smide alle tre ud af vinduet?</div>
<div><em> </em></div>
<div><em> </em>Læs mere om bogen her <a href="http://www.psykologcc.dk/" target="_blank">http://www.psykologcc.dk/</a></div>
<p>Post from: <a href="http://www.momblog.dk">Momblog.dk</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.momblog.dk/artikler/det-f%c3%b8rste-barn-med-livet-pa-standby.html/feed</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

