Momblog.dk » jul

Efter storm kommer stilhed

Karoline — Sun, 27 Dec 2009 16:25:18 +0000

Efter tre dage med kalenderen overtegnet i julens og familiens navn sidder jeg tilbage med en meget tilfreds men også meget træt fornemmelse i kroppen. Det er også en meget velkendt fornemmelse, for hvert år d. 27.12. kigger min mand og jeg på hinanden og har “kan vi ikke gøre det lidt nemmere næste år?”-snakken. I begrebet “nemmere” ligger kravet om at skære væk og vælge fra, og det er en evne, der ligger ret langt fra vores natur. Vi er kompromisløse, hvad angår julen, også selv om det betyder, at vi ikke får snakket så meget med vores børn, som vi burde (en Nintendo Wii er en ganske udmærket forældreerstatning, mener de to store dog), er fuldstændig flade bagefter og overvejer konceptet “trope-jul”. Det er en skøn åbenbaring at opleve, at det gode liv også kan ligge i at spise julerester, samle sønnens Lego-julegave, putte under dyner og set julefilm.

Post from: Momblog.dk

19. december: Sporadisk juledepression

Karoline — Sat, 19 Dec 2009 12:54:00 +0000

Er der noget bedre boost til julestemningen end en domkirke fyldt med mennesker, levende lys og “Dejlig er Jorden” brusende i øregangen (man har vel lov til at være lidt kulturkristen)? Min datters skole holdt afslutning på skolens juleafslutning i byens domkirke. Og ukuelig optimist, som jeg jo er, havde jeg taget alle mine tre dejlige børn med. Da vi så tilfældigvis kom til at sidde ved siden af præsten, tænkte jeg, “nu kan det ikke gå galt, kun artige børn sidder ved siden af præsten, og i modsat fald kan man vel håbe på lidt positiv afsmitning”.

Utallige personer kan bevidne, at dette ikke var tilfældet. Min knap 2 1/2 årige søn kunne ikke se værdien i den højtidelige stemning, men syntes i højere grad, at sidegangen (gudsketakoglov opdagede han ikke midtergangen) var som skabt til løbe-/glidebane. Han var også meget fascineret af de akustiske forhold i kirken, og havde man været en mor med større rummelighed, havde man sikkert følt en stor stolthed og glæde over at se sin søns fascination over, hvor højt han pludselig kan råbe og skrige, når hun insisterer på, at det er tilstrækkeligt at gå stille og roligt rundt og kigge på de flotte vægmalerier eller det søde, tykke Jesus-barn. Den rummelige mor ville måske endda synes, at det er okay med lidt utidig opførsel, for børn er børn, og dem må man jo ikke hindre, det står der selv i Bibelen. Den rummelige mor ville også være ligeglad med, at alle mennesker kigger på hende og det livlige barn, som bortleder en del opmærksomhed fra skolens pigekor. Hun ville måske ligefrem nyde den gratis opmærksomhed.

Lige dér i kirken var jeg (heller) ikke den rummelige mor. Jeg var derimod den frustrerede mor, der flygtede ud i kirkens forgang og håbede, at præsten snart ville stoppe sin (måske, skal ikke kunne sige det) interessante prædiken, så orglet kunne komme i gang med at overdøve det hysteriske barn. Engang vil det sikkert lykkes mig at bevæge ud i offentlige rum uden den til alle tider overhængende fare for et hysterisk anfald (fra mor eller barn). Men indtil da må jeg leve med sporadiske juledepressioner over mine børns manglende samarbejdsvilje.

Nu vil jeg bevæge mig og mine børn hen til den nærmeste bakke og give dem nogle seriøse barndomsminder. For en god mor lærer sine børn, at det er klogt at kælke i medvind og dumt at spise gul sne.

Post from: Momblog.dk

17. december: Jul i Tivoli – Mission Impossible

Karoline — Thu, 17 Dec 2009 11:18:22 +0000

Nu, hvor der kun er én uge til jul, er det vist nødvendigt med en opsummering (til ære for folk med strategiske tilbøjeligheder, altså ikke mig).

Status:

* Huset julepyntet.
* Julebag klaret (og en del af det spist, så må vist have gang i bagepladerne igen).
* Julegaver indkøbt (ja, eller i hvert fald 3/4).
* Nissen kommer hver nat (og i år har jeg kun været ved at glemme at proppe pakker i sokkerne EN gang!).
* Juletræ udvalgt, nedlagt og hjembragt

* Familieudflugt til Tivoli i København forsøgt gennemført, men med uforrettet sag grundet uventet meget sne – i stedet sad vi en af de biler i køen fra Odense til Lillebælt, man kunne se i Nyhederne. Dét er jo også en meget hyggelig måde at være sammen med sine tre børn i alderen 2-8 år på (men de var søde og tålmodige og fortjener helt klart en ekstra julegave for god ro og orden).

* Liste over juleindkøb, der mangler, er skrevet (inde i mit hoved, det er bare lige udfordringen at få den ned på papir)

* Undskyldning for igen at have overskredet det aftalte julegavebudget ved køb af min mands gave – “because you’re worth it”?

* Få sneen til at blive liggende og se yndig og Jul i Gammelby-agtig ud julen over for at glæde min mand – ikke helt klaret endnu

Post from: Momblog.dk

13. december: Kvalmende jul

Karoline — Sun, 13 Dec 2009 13:16:17 +0000

Jeg hører til en af de personer, der synes, at julestemning i høj grad defineres ud fra de kulinariske tiltag, såsom forskellige variationer over temaet småkager og konfekt. Det har hermed resulteret i akut madlede. Jeg brækker mig, hvis jeg ser en vanillekrans eller fornemmer duften af smeltet chokolade. Og selv om det jo er lidt ærgerligt at stå så længe i køkkenet, at det kan mærkes i iskiasnerven, uden at føle den mindste glæde ved det selv, så er det egentlig meget smart, hvis man snakker om mit BMI.

Post from: Momblog.dk

12. december: Kunsten at finde et juletræ

Karoline — Sun, 13 Dec 2009 13:02:11 +0000

Nogle ting er sværere, end man går rundt og tror. Heriblandt at finde et juletræ, der passer ind i alles smag og har den rette højde. Men det lykkedes. Efter at have travet rundt på en granskovslignende mark fandt vi juletræet. Og man føler sig ærlig talt lidt hensat til en Lille Per-film, når Far saver og saver, Mor får træet i hovedet, og børnene jubler. Det eneste, der manglede, var en gedigen omgang sne, men det er vel at være for forkælet at forvente i disse klima-problematiske tider?

Post from: Momblog.dk

10. december: Små og store julebedrifter

Karoline — Fri, 11 Dec 2009 11:44:02 +0000

Ja, her skulle jo være kommet et ultra-koncist indlæg, der med fingerspidsfornemmelse udtrykker selve julens sjæl. Det har der så bare ikke været tid til. Julekalenderblogging stod desværre nederst på min to-do. I stedet fik jeg skrevet denne artikel og købt julegaver til to af mine svogere (som har noget med sure koner at gøre, gaverne altså). Den tredje er så ny, at jeg endnu er lidt varsom med at kalde ham svoger. Og så er det vel mangel på situationsfornemmelse at begynde at give ham gaver. Især når jeg ikke engang har mødt giraffen endnu. Nå men ud over lidt julekalenderkiggeri sidst på dagen har julestemningsopbygningen været stort set ikke-eksisterende fra min side i går. Og at tænde for fjernsynet kan vist ikke betegnes som en stor bedrift.

Post from: Momblog.dk

9. december: Julehyggen fra Helvede

Karoline — Wed, 09 Dec 2009 20:13:01 +0000

Det er ind imellem en lidt sur tjans at være julemanager herhjemme. Når dagen starter med en selvstændighedskrise klokken 7.15, kan det godt være noget af en udfordring at opretholde den rette julestemning. Du ved, den hvor man er samaritaner-god, og hvor ens tålmodighed er mere afvisende over for konflikter, raseriudbrud og gør-det-selv-anfald (og det er ikke manden, jeg taler om), end en teflonplade over for andefedt.

I dag har jeg haft julehyggedag med den 4-årige. Vi har blandt andet bagt småkager (nogle med nødder og kanel, og som den supermor, jeg er, deler jeg hellere end gerne ud af opskriften), købt et par julegaver (man må jo vise, hvor tingene kommer fra), været inde og kigge på nisseudstilling og drukket varm kakao. En rigtig hyggelig dag, bare os to, dejligt og skønt. Og så skulle man jo tro, at en hel dags tosomhed blandet med duften af nybagte småkager og et kalenderlys, der spreder midtvejs-mod-julestemning omkring sig, skulle være garanti for en rolig eftermiddag, hvor julestemningen på bedste yoga-vis breder sig i og omkring og mellem vore kroppe. Men i stedet har jeg kunnet sige velkommen til eftermiddagen fra Helvede, med sure, pirrelige, drillende og, ja, møgirriterende drenge. Og disse kommer oftest, når manden ikke er hjemme, før børnene sover og er søde igen.

Post from: Momblog.dk

8. december: Jul – because it’s worth it

Karoline — Tue, 08 Dec 2009 12:19:14 +0000

Nogle gange, midt i al julehyggen, duften af julebag og alle forventningerne, kan jeg godt tage mig selv i at tænke, at det er en lille smule fjollet alt det her juleri. Tænk hvis man bare en gang imellem droppede alle julegaver, juleforberedelser og juleindkøb og i stedet tog på en uges flugt væk fra kulden til varmere himmelstrøg og bare slappede af og blev forkælet. Jeg mener – man bruger knap en måned og en masse penge og energi på at forberede sig. Og så er det overstået på seks timer, alt efter hvor tålmodig man er med gaverne.

Men når jeg så ser begejstringen i mine børns øjne over alt det, der skal ske, så nænner jeg det ikke. Jeg læste et sted, at traditioner er vigtige for børn. Og julen er da helt klart et af de vigtigste kapitler i bogen over vores lille families liv. Følelsen af, at julen er fjollet, går dog også over, så snart jeg oplever fascinationen over de tændte lyskæder i træer og buske gennem min 2-årige søn. Gid man var 2 år!

Post from: Momblog.dk

7. december: Din, min og vores jul

Karoline — Mon, 07 Dec 2009 14:23:47 +0000

Når man flytter sammen, kan det godt være lidt af udfordring at eksportere sine juletraditioner. For man møder med stor sandsynlighed et nyt sæt juletraditioner, som modparten også gerne ser gennemført. Helt galt går det så, når der kommer børn ind i billedet. Så er det, som om ønsket om den perfekte jul i den grad multipliceres. Og den perfekte jul er ofte den, man kender, fra man selv var barn. Hvordan får man dog 2 x perfekt jul plus de uindfriede drømme fra ens egen barndom, som ens egne børn da skal have, til at gå op i en højere enhed? Jeg synes, at vi herhjemme har været rigtig gode til at finde en løsning, der passer os begge (hrm, jeg får for det meste lov at bestemme). Dog vil jeg gerne have indført, at børnene udveksler julegaver med den familie, de ikke ser juleaften, til familiejulefrokosten 2.juledag. Så varer forventningens glæde lige som lidt længere, og vi undgår følelsen af gaveræs juleaften, hvor den ene pakke åbner den næste. Her sætter min mand dog foden i bordet, for julegaver skal selvfølgelig gives juleaften, ellers udvandes hele ideen med juleaften. Og det er jo egentlig lidt min egen skyld, dét der gaveræs. Og man skal ikke begynde at lave om på traditioner. Nå, men nu har jeg fået lovning på en tur til Tivoli inden jul, så nu er jeg tilfreds.

Post from: Momblog.dk

6. december: Afsløret

Karoline — Mon, 07 Dec 2009 13:38:19 +0000

Ja, så skete det, der ikke måtte ske. Og her taler vi ikke om pludselig opstået finanskrise i det lille hjem, en verdensomspændende juletræs-plage eller forbud mod ris a la mande. Det er meget værre: Min datter opdagede, da jeg i aftes listede ind på hendes værelse og puttede en pakke i hendes sok. Jeg prøvede at bortforklare det på alle tænkelige måder, men jeg tror, at den uoprettelige skade er sket. Tror min datter stadig på Nissen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg ikke er klar til, at hun ikke skal tro på Nissen mere. Uh, jeg synes, at det er svært og hårdt at give slip på sine små børn og erkende, at de er ved at være store børn.

Morale: Skal man udgive sig for at være Nissen, skal man saftsuseme gøre det ordentligt

Post from: Momblog.dk