… men derfor kan man vel godt en sjælden gang imellem ønske dem – eller sig selv for den sags skyld – hen, hvor peberet gror. Når man går rundt med sin store mave og allerede føler en uendelig kærlighed, der næsten gør ondt, venter man med længsel på at få sit længe ventede lille pus ud og bare holde det i sine arme og aldrig give slip. Det kan imidlertid være svært at forestille sig, at man med tiden kan få bare en snært af trang til en lille pause fra den lille skrigeballon, der har holdt én vågen det meste af natten og power-napper den efterfølgende dag væk, så man reelt ikke har mere end ½ times barnefrie hænder ad gangen. En ½ time, hvor man skal nå i bad, rydde op, spise, ordne vasketøj, ringe til elektriker, ud med skrald etc. Er man heldig, når man lige at sidde fem minutter og kigge ud i luften, uden at der er nogen, der snakker til én eller har et meget livsvigtigt behov, der kræver omgående tilfredstillelse. Som mor på barsel skal enhver ½ times babyfri aktivitet planlægges og afhænger af hjælp fra andre. Med mindre man er i stand til at amputere den del af ens personlighed, der indeholder trangen til personlig frihed og råderet, kan det godt være en lidt bitter pille at sluge.

Jeg har bemærket, at mange mødre har svært ved at erkende og acceptere, at de ikke kun har positive følelser over for deres børn, og nærmest undskylder, hvis der kommer til at undslippe nogle få negative ytringer om livet som mor – for Den Gode Mor bliver jo ikke irriteret på eller træt af sine børn, vel?!  “Men man vælger jo selv at få børn, og man ved, hvad man går ind til”, kan du invende. Ja, det er et frivilligt valg at sætte børn i verden, men hvorfor er moderskabet et af de sidste områder tilbage, hvor det ikke er tilladt at brokke sig? Er dét at brokke sig ensbetydende med, at man elsker sine børn mindre? I min terminologi er der ingen personlige relationer, der er fejl- og problemfri, ej heller moderskabet. Fejlen består i ikke at vedkende og acceptere, at moderskabet består af alt fra glæde, lykke, kærlighed, ømhed, omsorg, inderlighed til angst, usikkerhed, frustration, desperation og følelsen af ikke at slå til eller have de “rigtige” følelser over for sit barn.

Men at man elsker sine børn ubetinget og uden tøven vil slå ihjel for dem, dét er den største af alle forældreskabets mange følelser.

Post from: Momblog.dk