Det er lykkedes Momblog at få fingre i topfortrolige dokumenter fra redaktionen bag Operation X, tv2-programmet der afslører ting og sager, der ikke ønskes afsløret. Dokumentet er et afskrift efter en meget afslørende samtale med en mor til tre. Resultaterne er rystende og uegnede for børn og gode mødre.

Mikkel Spejlblank (MS):  Vi har fået at vide, at inde i dette hus skulle der efter sigende bo en familie, hvor alt ikke er, som det skal være. På overfladen får man ingen mistanke om, at noget er galt. Men pålidelige kilder fortæller, hvordan moren til tre børn tilsyneladende lader omverdenen tro, at hun er ansvarlig nok til at drage omsorg for sine børn. Virkeligheden er en helt anden. Vi vil nu konfrontere denne mor med de frygtelige mistanker.

MS: Goddag, vi kommer fra Operation X, må vi tale med dig et øjeblik?

Mor: Eh… Hvad drejer det sig om? Hvis det drejer sig om de der små hjorte, jeg lige har købt i Føtex, så sagde han, at skindet stammer fra geder, der ikke har boet i bur eller på anden vis har lidt overlast. Jeg mener – burgeder? Ej, vel?

MS: Nej nej, det er ikke på grund af nogle geder. Jeg vil blot gerne tale med dig, fordi vi har hørt fra pålidelige kilder, at der skulle foregå ting og sager, der ikke gør dig egnet som mor. Hvad har du at sige til den sag?

Mor: Det ved jeg da virkelig ikke. Kan du være lidt mere specifik?

MS: Kan vi tage snakken indenfor? For din egen skyld…

Mor: Ja, okay, så kom da ind. Men… ja…  her roder nok lidt. Børnene, du ved…

MS (til kameraet): Noget kunne tyde på, at vore pålidelige kilder har ret i deres mistanke. Hun skyder skylden for rod i huset over på sine børn. Dét kan man da kalde ansvarsfralæggelse.

Mor (træder hen over en togbane, en bunke Lego og en opstilling af Schleich-dyr) Vil du have en kop kaffe?

MS: Jeg vil hellere snakke om de frygtelige mistanker, der næres til dine evner som mor.

Mor: Kan du være mere specifik?

MS: Klokken er tolv, dine børn og du selv har stadig nattøj på. Hvordan kan det være?

Mor: Det er søndag, vi slapper af. Jeg var til fest i går, så jeg har lidt tømmermænd.

MS (til kameraet): De stakkels børn får tilsyneladende ikke opfyldt de basale behov for blandt andet rent tøj. Fordi denne mor lever et ansvarsløst liv med druk og ustabilitet. Hvordan mon det ikke påvirker børn?

MS: Det siges blandt andet om dig, at du giver dine børn lov til at spise morgenmad foran fjernsynet, nogle gange også på hverdage. Er det korrekt?

Mor: Ja, det er rigtigt. Det, synes de, er hyggeligt, og det giver en stille og rolig start på dagen.

MS: Er det ikke en lidt nem løsning? Jeg kan se, at dine tre børn lige nu render rundt og stort set passer sig selv. Hvor er du henne som ansvarlig forælder?

Mor: Nu synes jeg jo ikke, at det er uansvarligt at lære sine børn, at de godt kan underholde sig selv.

MS: Så du afviser rygterne om, at du ikke er engageret nok i dine børn? (åbner køkkenskuffen) Hvad gemmer du her? Købeboller! Hvorfor bager du ikke selv, det er jo søndag, der er masser af tid? Du kunne gøre det sammen med børnene?

Mor: Det gør jeg også nogle gange. Men nogle gange må det jo gerne være lidt nemt, ikke?

MS (til kameraet): Det er tydeligvis et gennemgående karaktertræk ved denne mor – letkøbte løsninger frem for kvalitetstid sammen med børnene.

Mor (propper sugerøret ned i en æblejuice til sin to-årige søn): Er du tørstig, lille skat?

MS: Var det ikke bedre at give ham et glas vand? Ved du ikke, at juice er propfyldt med sukker?

Mor: Jo, mine børn får masser af vand. Men de får altså også lov at få kakaomælk, saftevand, juice, mælk og sodavand engang imellem i weekenden.

MS (til kameraet): Lad os kigge ind i køleskabet! Jeg tænkte det nok! Bag blomkålet gemmer der sig jordbærsyltetøj og industrielt produceret makrelsalat. Det er jo på grænsen til det sundhedsskadelige.

MS: Hvad står der på menuen i aften? Jeg kan ikke umiddelbart se, at du har købt ind eller forberedt noget?

Mor: Jeg tror, at det ender med rugbrød. Eller en pizza. Jeg orker ikke lige at lave mad. Og børnene elsker, når de får lov at få pizza bragt udefra.

MS (til kameraet): Det står værre til end antaget. Denne omsorgssvigt er vist en sag for de sociale myndigheder.

Mor: Jeg skal lige ned til tørretumbleren efter nogle rene klude.

MS (til kameraet): Vi går med! Jeg har på fornemmelsen, at der ikke venter os noget kønt syn.

MS: Hvad er det, du gemmer her? Der står jo seks halvfyldte vasketøjskurve!

Mor: Jeps, jeg sorterer tøjet efter farve og grader, total smart, ikke?

MS: Men de er jo ikke tomme nogen af dem? Og tøjet her på stativet, det er helt tørt, skal det ikke lægges sammen? Hvordan kan du leve på denne måde?

Mor: Det lever jeg da fint med. Børnene har MEGET tøj, og der er altid et eller andet rent. Nå, men nu hvor der endelig er ro for de der unger, hvad var det så, du ville snakke med mig om?

MS (til kameraet): Det er åbenbart ikke muligt at trænge igennem hos denne mor. Jeg har forgæves forsøgt at åbne op for en dialog omkring hendes åbenbare svigt over for sine børn og sine forpligtelser som husmor. Det er sjældent, at jeg bliver så påvirket. Jeg kan ikke klare det mere… Sluk for kameraet…

Følg med i næste uge, hvor Operation X afslører flere dårlige mødre. Mon de ringer på hos dig?

(NB: Ironi og fiktion har været anvendt i produktionen af dette indlæg)

Post from: Momblog.dk

Desværre har Momblog endnu ikke nået det ønskede niveau for noget, der kunne minde om gudedyrkelse. Så at bringe ord som ‘fans’ ind i bloggen, kan vist desværre kun tilskrives min status som mor.

Jeg er nemlig mor til tre vidunderlige, skønne, individuelle og til tider også røvirriterende børn. Lige meget, hvor udfordrende og hårdt det kan være at være mor, så er der nu intet, der kommer op på siden af den idoldyrkelse, som ens børn tit udsætter én for. For eksempel når min 7-årige datter reflekterende siger: “Hvor var det heldigt, at det var dig, der fødte mig, mor, for ellers havde jeg jo ikke fået dig som mor”. Eller når min 4-årige søn kommer mig styrtende i møde, når jeg henter ham i børnehave, kaster sig i mine arme og trykker sig ind til mig, som havde han ikke set mig i flere dage. Eller når vi ikke kan komme inden for døren om eftermiddagen, før den 2-årige antager velcro-tilstand og gør store “hjælp, der er et stort, loddent monster efter mig”-protester, hvis jeg forsøger at lave noget, der medfører kropslig adskillelse. Eller når vi smider os i dobbeltsengen og laver en “mor-sandwich”. Eller…

Børn er virkelig de mest loyale mennesker, man kan byde indenfor i sit liv. Hvor mange andre mennesker synes, at man er “next to God”, lever i den trygge vished om, at mor (og til nød far) kan klare alle deres problemer samt skræmme lodne monstre, oppustelige julemænd og edderkopper væk, og anser én som alvidende fortæller i deres lille, store livshistorie? Ja, verden går faktisk en lille smule under, hvis man er væk et par dage (bilder jeg mig i hvert fald ind). Man skal kvaje sig gevaldigt, før det resulterer i at blive lagt på is eller pillet ned fra piedestalen (kan du også høre harperne eller lyden af mig, der pudser min glorie?).

Indrømmet, idoldyrkelsen mister lidt sin charme, når man forsøger at snitte løg med én hånd, fordi barnet insisterer på sin plads på hoften. Til den sag er der kun at sige, at grofthakkede grøntsager sikkert er langt bedre for fordøjelsen, og at det er point direkte ind på barnets tryghedsopsparing. I hvert fald hvis man læser denne artikel med Charlotte Clemmensen.

Post from: Momblog.dk

Selv om vi er nået rigtig langt, hvad angår farens rolle / ansvar / tilknytning etc. i hjemmet og familien, så kan vi ikke komme uden om, at mødre ikke har (eller tager) den samme frihed og er mere bundet, i kraft af at det er mødre, der føder børnene og har den lange barsel. Fædre kan på sin vis ”holde fri” fra forældreskabet, i kraft af at han tager på arbejde hver dag, og at det bliver en naturlig ting, at han er væk hjemmefra. 

En veninde sagde engang, at fædre er flødeskumsforældre; de kan blæse og have mel i munden, de kan være forældre, når det lige passer ind i deres agenda. De kan slippe bekymringer, kan være væk hjemmefra uden at ringe hjem for at tjekke, om moderen nu også har husket, at det er bamsen med den lyserøde sløjfe, der er yndlingsbamsen, og at lillepus for Guds skyld skal have most og ikke blendet sine grøntsager. Det er måske sat på spidsen, men beskriver meget godt den frustration, man som mor kan stå med, når man føler sig som “Palle alene i barselsland”. Man havde egentlig glædet sig til at stå af toget og flytte ind, og så pendler han bare frem og tilbage.

Man taler om farens jalousi over symbiosen mellem mor og barn, og at konen/kæresten har mindre tid til ham. Denne jalousi er legal, den bliver beskrevet i en del litteratur, der vedrører forældreskab. Men hvor tit taler man om morens jalousi over for manden? Jeg har da flere gange set efter min mand med store hundeøjne af misundelse, når han tog på arbejde. I mine øjne havde jeg det hårdeste arbejde, selv om jeg jo “bare” var på barsel. De store udfordringer var at få barnet til at sove, finde på aftensmad og nå igennem Føtex, inden barnet vågnede i slyngen og begyndt at skrige og ville ammes (prøverum er ganske udmærkede til skabsamning) – og man har aldrig sådan rigtigt fri.

Den største barsels-udfordring var dog at holde mit store behov for personlig frihed nogenlunde nede samt at finde mig til rette med den skævvridning i ansvarsfordelingen, hvad angår huslige pligter og forældreskab. En skævvridning, som er et helt naturligt appendiks til forældreskabet, når vi endnu ikke har opnået fuld ligestilling. Måske er jeg bare en pseudofeminist, der ikke ønsker at tage skridtet ud i ægte ligestilling, for ikke på vilkår om jeg vil nøjes med seks måneders barsel med mine børn, fordi barslen skal deles millimeter-demokratisk med børnenes far.

Post from: Momblog.dk

Hvis gravide og mødre føler, at hukommelsen til tider svigter, er de ikke helt galt på den. Forskning har nemlig vist, at mange gravide får omfattende hukommelsesproblemer. Og problemerne ender ikke ved fødslen, men kan åbenbart fortsætte i flere år efter. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet “Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology” (Jyllandsposten 13.2.2008), og det er især evnen til at ”udføre nyere hukommelsesopgaver”, f.eks. nye telefonnumre eller folks navne, der kan blive påvirket. Manglende rutine, travlhed og søvnmangel skulle være vigtige tilgrundliggende faktorer.

Men det kan ikke udelukkes, at overskriften har en vis relevans. Kvinders evne til at multitaske er dog biologisk betinget (på grund af hjernebjælkens overlegne størrelse hos kvinder i forhold til hos mænd) og er ikke en evne, der lige popper op i én som trold af en æske ved fødslen af det første barn. Den bliver i særdelshed fremtvunget hos mødre af nødvendighed, fordi det er drønhårdt arbejde at have små børn, og man er nødt til indtage blækspruttelignende tilstand for bare at kunne følge en lille smule med de kære børn og hjemmets uendelige behov og krav. Krav som grundlæggende er opstillet af os selv, for mændene kan bare ikke se nullermændene og ville være pænt tilfreds med en fransk hotdog i stedet for marokkansk grøntsagscouscous med selleribøffer.

Så moderskabet som kompetenceudvikling i karrierehenseender er måske slet ikke så tosset.

Post from: Momblog.dk

Hvis du føler, at et goddag til dit lille ønskebarn er lig med et farvel til følelsen af uafhængighed og ubekymrethed - så er du ikke alene.

 Har du lige fået dit første barn, og kan du overhovedet ikke genkende denne beskrivelse af den første tid som nybagt mor? Føler du dig nærmere fyldt med tvivl, bekymringer, usikkerhed og ikke mindst træthed og mangel på overskud? Så kan du (og de tusindvis af andre nybagte mødre, der har det fuldstændig som dig) hente hjælp, forståelse og gode råd i bogen ”Baby på vej – Den allerførste tid som mor og far”, skrevet af Charlotte Clemmensen, der er psykolog, foredragsholder, familierådgiver og brevkasseredaktør.

Følelser i fokus

Charlotte Clemmensen har skrevet bogen for at hjælpe kommende og nuværende forældre til at forstå de forandringer, der sker før og efter fødslen af det første barn. Det er for de fleste en tid fyldt med glæde og kærlighed men også med usikkerhed, bekymring og tvivl.

”Under graviditeten er der primært fokus på den fysiske del af dét at være gravid og blive forældre. Vi taler meget om graviditetens udvikling, fødslen og amning. De store psykiske kræfter, der er på spil, mangler der viden og information om. Jeg vil gerne være med til at skabe mere fokus på den store følelsesmæssige rejse, man begiver sig ud på, når man bliver forældre for første gang”, fortæller Charlotte Clemmensen om motivationen for at skrive bogen.

Bryd tabu

Hvis ”Baby på vej – Den allerførste tid som mor og far” også kan være med til at bryde det tabu, der er omkring de følelsesmæssige aspekter af forældreskabet, vil det glæde forfatteren. Hun håber, at kommende og nuværende forældre vil føle sig mere afklarede og bekræftede i deres nye identitet som mor og far. Og det er en status, der ikke kun rummer de idylliske forestillinger fyldt med lykke og glæde, mange forældre hører om og bliver inspireret af blandt andet fra medierne. Det er, ifølge Charlotte Clemmensen, forestillinger, der får mange forældre til at tvivle på sig selv som gode forældre.

”At være forældre er jo ikke kun lig med lykke. Man kan også føle sig usikker, angst, træt og så fyldt op af forældreskabet, at man får lyst til at smide barnet ud af vinduet. Det er der bare ingen, der tør sige højt, for de tror, at en god mor og far aldrig bliver træt af sit barn. Mange forældre føler sig fanget mellem de her idylliske forestillinger om den perfekte familie og så virkeligheden, som den er. Dét tabu vil jeg gerne være med til at bryde. Forhåbentlig kan min bog være med til at få forældre, og især kvinder, til at begynde at være mere ærlige, sige tingene, som de er, og holde op med at tro, at de skal være så perfekte. Sådan er virkeligheden jo ikke ”, forklarer Charlotte Clemmensen.

Hun håber, at mødregrupperne i større grad kan fungere som et støttende netværk, hvor man taler ærligt om tingene, end som en klub, hvor man konkurrerer om at være mest perfekt og lykkelig.

Livet på standby

Især mødre kan føle sig overvældede af den nye tilværelse som mor. Fra at være effektive og have den fulde frihed kan mange kvinder føle sig sat ud på et sidespor, mens manden tilsyneladende bare fortsætter livet, som intet var hændt. Hun kan måske ligefrem føle sig jaloux over, at han bare kan tage hjemmefra og holde fri fra faderrollen, mens hun må sætte sit liv på standby og koncentrere sig om barnet og hjemmet. Måske synes hun nærmest, at det er kedeligt bare at gå derhjemme med et lille barn og savner impulserne fra hendes ellers effektive hverdag.

”Det kan være svært at føle sig splittet mellem forskellige identiteter, for eksempel ønsket om at være den perfekte mor på den ene side og ønsket om at udleve sine personlige drømme og ambitioner. Man bør være realistisk og holde op med at ville det hele på én gang. Jeg synes, at nogle kvinder burde tage deres moderskab mere alvorligt og værdsætte det store arbejde, det er at passe deres lille barn. Før i tiden tænkte man: ”Hver ting til sin tid”. Livet sættes lidt på standby, især når man bliver mor, og det har mange svært ved at acceptere,” fortæller Charlotte Clemmensen, der gennem mange år har arbejdet med gravide og nybagte forældre.

Far har også følelser

Den nye status som far er, ifølge forfatteren, ikke så lige til, som mange mødre bilder sig ind. Selv om manden på overfladen kan fortsætte sin tilværelse som før fødslen, så er der også mange følelser på spil hos den nybagte far. De kan have svært ved at tale om de vanskelige følelsesmæssige aspekter ved faderskabet og ønsker ikke at bekymre kæresten. Flere fædre, end man tror, bliver faktisk ramt af en efterfødselsreaktion. Det er Charlotte Clemmensens håb, at hendes bog kan skabe større åbenhed mellem forældre, så de kan tale om de følelser, det nye forældreskab vækker i dem.

På rejse i forældreland

”Rejsen i dette fantastisk forældreland er fyldt med glæde, besværligheder, bekymringer og store udfordringer og stopper aldrig, når billetten er indløst. Rejsen fortsætter, selv om børnene bliver store, men det er en helt anden historie!”.

Post from: Momblog.dk