Så gik man lige her og troede, at man bare var sådan lidt sludder-sladder filosofisk i sine tanker. I går skrev jeg, at jeg gerne ville skide hul i mine tendenser til konstant multitasking og blive bedre til at  være i nuet. Og så gør min kloge lillebror mig opmærksom på, at der faktisk er lavet videnskabelige undersøgelser, der underbygger mine hverdags-emperier: Det er nemlig SLET ikke spor smart at multitaske!

Man skal faktisk slet ikke være stolt, hvis man har den tilsyneladende uheldige tendens til at have gang i flest muligt opgaver på én gang. Det er tværtimod tegn på, at man er dårlig til at fastholde koncentrationen på én opgave ad gangen men derimod flakker mentalt fra opgave til opgave.

Måske er det bare en meget dårlig joke fra en mand, der fik nok af sine kones brokkeri og tilmed var forsker og lige lavede en lille fiks undersøgelse, der kunne tilbagevise hendes kritik af ham som énsporet.

Hvor om alting er, så fastholder jeg min mission om at blive bedre til at single-taske. Dog mener jeg, at det er en menneskeret at se nyhederne, mens man nu alligevel ordner opvasken, og at jeg da sagtens kan være på facebook, skrive en mail, chatte på messenger og bestille billeder over Nettet, mens jeg skriver dette indlæg.

Post from: Momblog.dk

Men er det nu også den rigtige måde? Er det bedre at have gang i fem forskellige gryder, som man stresser frem og tilbage mellem for at sikre sig, at de ikke brænder på – i stedet for at nusse om en enkelt gryde ad gangen, som får vores fulde opmærksomhed, billedligt talt?

Kvinders evne til at multitaske er sådan set meget smart i en presset hverdag. Det er jo meget praktisk, at vi kan lave mad, ordne vasketøj, læse en bog for den lille, lave lektier med den store og samtidig overveje, hvordan en opgave på jobbet skal løses eller burde være løst.

Bagsiden af multitasking er, at man aldrig gør én ting helt, men halvt. Mens vi er i gang med én ting, er vi mentalt allerede i gang med den næste ting. Mens vi sidder og hygger med vores børn, presser der sig en masse burde’r på – vi burde også snart gå i gang med at rydde op, vi burde også få betalt dén regning, vi burde også få ringet til forældrene…

Kravet om multitasking kan imidlertid let blive en byrde og en hæmsko for den indre ro og nærværet med vores børn. Fordi vi i de stressede situationer ikke rigtig er til stede, ikke er nærværende, men også forholder os til en masse andre faktorer end nu’et. Og det synes jeg ærlig talt ikke, at vi kan være bekendt, hverken over for os selv eller vores børn.

Måske er det mændene, der har fat i den lange ende, med deres evne til at fokusere på én ting ad gangen? Hvilken glæde det må være, i større grad at kunne lukke alle tanker og krav ude og bare være tilstede i det, man er i gang med.

Nu er det jo ikke, fordi jeg konstant er mentalt fraværende eller er perfektionist og ikke kan slappe af, hvis det roder – langt fra. Jeg har alligevel sat mig selv på en mission: Jeg vil blive bedre til single-tasking. Jeg vil blive bedre til at nyde og være i nu’et; blive bedre til at nyde hyggen med min lille søn godt plantet på mit skød, mens vi beundrer traktorerne i bogen i stedet for at haste gennem bogen, så jeg kan komme i gang med maden - også selv om det betyder, at vi spiser fem minutter senere; jeg vil tage mig bedre tid til at sige ordentligt godnat til hver enkelt af mine børn, i stedet for at jappe gennem godnathistorien eller spise dem af med en lydbog, så jeg selv kan få min aftenro. Istedet for at gøre tingene halvt, vil jeg tage skyklapper på og gøre lige som de kloge mænd: Èn ting ad gangen.

Post from: Momblog.dk